“The symptoms that women (persons) bring to therapy are the individual manifestations of what is essentially a collective problem for all women (people) and the cure for

this problem must be collective as well”

–Miriam Greenspan; psychotherapist, author, poet

Min tilgang er normkritisk. Det betyder bl.a. at jeg ser kritisk på effekterne af stereotyper, kategorier og normer - og særligt på den magt som normer har over menneskers livsudfoldelse!

Stereotyper, kategorier og normer er såkaldt sociale konstruktioner.

Vi kan også kalde det sociale kulturelle koder som vi orienterer os efter, og det sker ofte ubevidst.

Det er en almen menneskelig tendens sommetider at generalisere men stereotyper, kategorier og normer kan være direkte skadelige for enkelt personers eller gruppers liv - og det mærkes.

Men normer er socialt og kulturelt vedtagne regler - ikke naturlige love!

Normer kan komme til udtryk i den måde vi handler på (adfærd), vores livsførelse, tanker, krop, køn, seksualitet, forventninger og måde at udleve familieformer og nære relationer, forhold af enhver art.

Vi kalder det for sociale konstruktioner - kategorier som er blevet vedtaget for at opretholde bestemte mønstre og magt i samfundet. 

Abigail Thorn, britisk skuespiller, filosof, grundlægger af PhilosophyTube, om sociale konstruktioner.

Normer optræder ofte usynligt som uskrevne spilleregler i vores fælles sociale menneskelige rum. 

Normer bliver ofte internaliseret i den enkeltes selvforståelse. Det betyder at de også subjektivt, inde fra den enkeltes eget system, kan virke definerende for tanker, følelser, kroppe og handlinger. Det kan også gælde gruppers sammensætninger og måde at organisere sig på.

Mange mennesker lever dog på måder der bryder med flertallets normer. Når et menneske udlever andre normer end det store flertal, så er normbruddet i sig selv ikke den korrekte årsag til individuelle problemer.Det er i højere grad de negative reaktioner og sanktioner fra det større flertal som forårsager problemer.

Vi skal være forsigtige med at individualisere problemer som reelt set bunder i, at samfundet ikke kan møde det enkelte menneske med accept, lige rettigheder og respekt.

I vores brede vestlige samfund er såkaldt hetero-normative sociale stereotyper, kategorier og normer stadig mest udbredt. Det er fx en udbredt norm at et romantisk par består af en cis mand og en cis kvinde som kun er tiltrukket af ét køn - et heteroseksuelt par. 

En anden udbredt hetero-norm er, at der kun findes to køn - de binære kønskategorier. Men det er som sagt en socialt vedtaget norm uden objektivt videnskabeligt grundlag. Denne binære kønsnorm er en social konstruktion.

Men mange går ud fra at disse socialt vedtagne konstruktioner er "naturlige" universelle sandheder om hvad der er normalt og hvad der ikke er normalt. Sociale normer kan desværre være for snævre.

Normer for køn, krop og seksualitet bliver således en slags definerende "gatekeepers" for hvordan et 'normalt' eller 'naturligt' liv bør udspille sig. Problemet er, at effekterne af snævre definitioner af "normal" har skadelige konsekvenser for mange.

Personer som er diagnosticeret med mentale lidelser, oplever psykisk sårbarhed og indtager en minoritetsposition i kropslig, kønsmæssig, seksuel, relationel orientering, risikerer stigmatisering. Disse personer er endvidere underrepræsenterede i mange fællesskaber (socialt, sport, politk, etc.) og i kulturelle sammenhænge (film, bøger, kunst, etc.).

Det handler ikke blot om at skille sig ud med synlige identitetsmarkører men ligesåvel indadtil.

De fleste normbrydere er faktisk svære at få øje på, og kæmper ofte i det skjulte.

Desværre er normbrydende individer statistisk overrepræsenterede ift. dårligt mentalt og fysisk helbred (læs fx www.lgbtsundhed.dk) Det er muligt at ændre dskriminerende holdninger og stereotyper selvom samfundets opbakning kun følger langsomt med. Jeg ser det som fælles ansvar.

Fra tidlig ungdom har jeg selv bevæget mig i normbrydende miljøer. Jeg levede queer før jeg kendte ordet. Jeg har desværre også mærket undertrykkende normer på egen krop. Da jeg stiftede bekendtskab med normkritik indenfor terapi var det først gennem narrativ praksis, og det blev til et livslangt partnerskab med denne tilgang. Jeg praktiserer normkritisk terapi ud fra et narrativt systemisk og queer feministisk værdigrundlag. Mit værdigrundlag farver min måde at praktisere også andre metoder fx kropsterapeutiske, fænomenologiske, kunstterapeutiske, m.fl.

I Pink Praxis er du velkommen præcis som du er. Jeg har forståelse, viden og ikke-dømmende indstilling. Du kan føle dig tryg ved at italesætte dine egne normer. Dog vil dit personlige forhold til at bryde normer vil kun indtage den plads du selv ønsker, og behøver ikke være fokus for din proces.