TERAPI

Har jeg brug for terapi?

Inden du vælger at kontakte mig er mange overvejelser formentligt gået forud. Har jeg overhovedet behov for terapi? Er mine problemer "store nok" eller er de "for store"?

Måske genkender du dig selv i følgende beskrivelser:

En oplevelse af tiltagende udmattelse. At dine vanlige strategier er sluppet op mens overskud svinder. At det er svært at mærke og sætte egne grænser.

At relationelle konflikter og dårlig kommunikation har taget til.

Livet er begyndt at opleves uhåndterligt fremfor bæredygtigt. 

Måske tænker du endda, at "noget er galt" med dig. At du er ude af stand til at være tilstede og føler dig modløs ved tanken om fremtiden.

Eller at du oplever dig splittet mellem en ydre facade hvor alt er "fint" mens et stresset indre har mistet glæde og retning? Angst, tomhed eller tristhed fylder men du er samtidigt ude af stand til at fortælle andre hvordan du har det.

Du trækker dig fra andre mennesker når det er svært. Det kan være, at du censurerer dig selv i sociale sammenhænge mens du ønsker, at du kunne være mere tilstede med helheden af dig selv.

Tegnene på at du ikke trives, at "noget" ikke fungerer, kan komme til udtryk på mange måder. Både i dit indre gennem følelser, krop og tanker, men også i dit ydre felt af socialt liv, nære relationer og arbejde.

Oplevelser af indre konflikt er personlig. Der findes derfor ingen universel regel for hvornår terapi behøves. Uanset problemets omfang er du velkommen, og jeg vil altid tage dit problem alvorligt.

Terapi kan hjælpe i akut krise men også forebygge at konflikten vokser og støtte selvudviklingsproces.

Den første samtale

Vi starter med en første afklarende samtale hvor du fortæller hvad du ønsker min hjælp til, kigger på dele fra din livshistorie, og laver en forventningsafstemning. Her møder du mig og kan danne indtryk af om du ønsker at fortsætte med et forløb.

Mange undersøgelser viser, at relationen mellem terapeut og klient er af stor betydning for udbyttet. Vi forbinder os lettere til nogle end andre, og derfor er det vigtigt at du først fornemmer kvaliteten af vores samspil, og dernæst træffer en beslutning om du ønsker flere sessioner.  

Din terapeutiske proces er et samarbejde om dine behov. Vi justerer undervejs så du får mulighed for at fordøje i det tempo dit nervesystem og ressourcer tillader. Det er vigtigt at medtænke, at også andre faktorer i dit liv spiller ind på terapien; fx sociale strukturer, fællesskaber, samfund, nærmeste relationer, livsovergange, uforudsete begivenheder, etc. Et forløb kan være af kortere eller længere varighed. Nogle foretrækker at starte med en mere intensiv proces med én session hver uge i flere måneder. Andre foretrækker hver anden eller tredje uge. Forløbets frekvens og længde afhænger af dine konkrete ønsker.

Jeg blander samtale og konkrete kropsorienterede metoder der styrker din opmærksomhed på tanker, forestillinger og konkrete sansninger i kroppen. Vi arbejder som regel uden berøring men berøring kan også indgå ud fra en afstemt invitation til proces og formål. Berøring (fx SE Touchwork) kan foregå siddende i stol eller på briks men er ikke massage (ikkke manuel behandling) og foregår med tøj på. 

Kropspsykoterapi ikke er et quick fix. Ofte har problemer opbygget sig over mange år. Fra medicinsk tænkning har vi lært, at piller kan fjerne smerte, bare vi får de rigtige midler. Men det tager tid at ændre vaner, forestillinger, indgroede leveregler, nervesystemets koblinger.

Tid er derfor en vigtig ressource for at kunne integrere effekterne af processen med ud i verden også når du ikke længere går i terapi. 

Hvilke problemstillinger kan terapien hjælpe dig med?

Traumatiske hændelser såsom pludselige tab, fysisk og psykisk sygdom, ulykker, dødsfald, seksuelle overgreb, afhængighedstilstande (rusmidler eller andre former), fysisk og psykisk vold, trusler, diskrimination hvor din eller andres sikkerhed har været i fare, mobning, brud og konflikter i hele vores nære relationelle felt påvirker vores personlighed dybt.

Hvis du har oplevet noget lignende tidligere i livet kan dette bidrage til en forværret tilstand. Opvækst i en dysfunktionel familie eller at være del af en uddannelse eller arbejdsplads med grænsebrud, kontrol, misbrug, fysiske, psykiske overgreb kan føre til langvarige belastningstilstande, fysiologisk nedbrydende stress og selvdestruktive mønstre. Kroppens reaktioner er svære at slippe selvom hændelsen er ovre. Selvom det aldrig var din skyld kan du godt stå tilbage med skyldfølelser og skam over at være forkert. Din krop føles stadig i alarmberedskab, følelser kan skifte mellem overvældelse eller tomhed. Angst, uro, tristhed, vrede og tanker som bliver ved med at kredse om dét som er sket. 

Livskriser og traumer rammer med stor sandsynlighed de fleste af os men af mange årsager har vi ikke altid mulighed for at møde disse situationer med tilstrækkelig modstandskraft. Hvis ikke vi støttes af vores omgivelser og af den kultur vi lever i (samfundskultur, familiekultur, arbejdskultur, m.fl.), kan vi miste forbindelse til os selv. Vi kan føle os "ude af sig selv", og let komme til at forveksle vores reaktionsmønstre med den vi er. Problemet placeres pludselig inde i dig selvom det er opstået i en situation udenfor din kontrol. Uanset hvor dysfunktionelle disse reaktionsmønstre udspiller sig i dit nuværende liv så er de den respons dit nervesystem på et givent tidspunkt havde mulighed for at besvare hændelserne med. Ikke den endelige sandhed om dig.

Kontakt med dine personlige ressourcer, muligheder og valg

Når du ikke længere genkender dig selv eller ikke længere føler dig hjemme i egen krop, så kan terapi hjælpe ud af den fastlåste tilstand. Der findes ingen opskrift på hvordan du skal være. Men konflikt mellem behovet for tryg kontakt og ikke-dømmende anerkendelse af vores indre følelsesliv, og så på den anden side manglende steder hvor disse behov kan blive mødt, kan føre til automatiserede reaktioner som slider på psykiske, sociale og kropslige områder. Terapi kan hjælpe til at bryde de onde cirkler. Til at opleve mere kontakt med dine personlige ressourcer gennem at identificere, acceptere og rumme din krops sansninger. På den måde øges ro, sammenhæng og kontrol. Og herfra kan du begynde at mærke, at du har muligheder for selv at vælge til og fra.

Min træning i kropsorienteret psykoterapi betyder, at jeg anvender kroppens feedback, "felt sense", som vigtig kommunikation og guide i dit forløb. Kropsligt forankrede ressourcer inddrages til at forstå og forandre dit mentale felt, at rumme dine oplevelser og skabe handlekraft. Derfor er terapien ikke kun en samtale med ord men foregår også i dialog med kroppen.

Din krop regulerer og integrerer en stor mængde indtryk, og danner meningsfulde helhedsfigurer.

I bevidste såvel som ubevidste processer. Fx ændringer i vejtrækning, kropssprog, verbal samtale, konkrete handlinger. Herved formes en konstant strøm af kontakt mellem dig selv, dine relationer, verden omkring. Kontakt kan opleves i mange nuancer og kvaliteter. Tryg, rolig, neutral, utryg, voldsom, ængstelig, opstemmende, uro, boblen, tung, lukket, åben, osv. Hvis du er blevet udfordret udover dit nervesystems kapacitet, kan der opstå overvældelse af din sansning. Overvældelse fastlåser en giftig tilstand af frygt, skam og nedlukning fremfor styrke, glæde og mod. I terapien samarbejder vi om at opbygge helheden af dit kropslige, mentale og sociale felt, for at du igen kan mærke, afgrænse og rumme afstemt ud fra dit eget udgangspunkt i stedet for tilpasning til andre.

Konflikter, angst, stress, depression, traumer herunder relationelle traumer, er komplekse fænomener. Særligt relationelt belastningsstress / relationel traumatisering, endda fra vores allertidligste liv præ - og perinatalt, påvirker os fundamentalt. Vi kan blive ramt på vores grundlæggende oplevelse af at høre til (sense of belonging) i verden. Vi kan miste identitet og sammenhæng. Fremmedgørelse kan føles som om den er livets standardmodus.

Ny virkelighed skabes via opmærksomhed på dit oplevede her-og-nu, og bevidst integration af kropslige sansninger så nye netværk af mening kan opstå. Sansede - ikke blot tænkte! muligheder også udenfor det terapeutiske rum.

Min tilgang er desuden forankret i narrativ systemisk praksis som ser kritisk på de magtpositioner som kan opstå mellem mennesker. Assymmetriske magtpositioner er oftest uhensigtsmæssige fordi de kan legitimere undertrykkende dynamikker og social ulighed mellem enkelte individer og strukturelt i grupper og samfund. Jeg forstår problemer som produkter af komplekse samspil mellem individer og de systemer de lever i. Hvis et givent system (fx en familie, en social gruppe eller et samfund) ikke vil anerkende og dermed undertrykker en person eller minoritetsgruppes muligheder og værd, så opstår der alvorlige belastningsreaktioner og med stor risiko også decideret traumer hos disse personer. Derfor kan personen ikke bare "fixes" individuelt for blot at blive sendt tilbage i det skadelige system. Der kan være behov for støtte til større ændringer i hele personens liv.

Også mellem terapeuter og klienter kan opstå uhensigtsmæssige magtdynamikker som forhindrer og skader i stedet for at hjælpe og empower. Jeg søger derfor at være meget opmærksom på at vi i det terapeutiske rum mødes ligeværdigt, ikke-dømmende og at møde dig med respekt for dine grænser, dine personlige værdier, livsudtryk og rettigheder, så terapien kan foregå i en tryg etisk forsvarlig ramme. 

“Trauma is a fact of life. It does not, however, have to be a life sentence.”

- Peter Levine, biofysiker, psykolog og grundlægger af Somatic Experiencing© Trauma Therapy