MIN BAGGRUND

Mit navn er Nanna Wibholm (hun/hende), årgang 1983, cis, hvid, queer, deleforælder, m.m. 

Jeg er uddannet cand.psych. fra Københavns Universitet og autoriseret af Psykolognævnet.

Er medlem af Dansk Psykologforening og følger Nordiske Etiske Retningslinjer for psykologer.

Som autoriseret psykolog er jeg specialiseret i klinisk faglig viden og desuden i specifikke tilgange indenfor psykoterapi. Jeg modtager løbende supervision, og vedligeholder og udvikler desuden terapeutiske færdigheder gennem videreuddannelse og faglige netværk.

Jeg er optaget af at støtte medmennesker i en rejse hjem til eget udgangspunkt; til oplevelse af sammenhæng. At genvinde ro, empowerment, nye perspektiver og færdigheder til at udtrykke personlig identitet fra et sikkert sted i din egen krop. Din proces er et samarbejde mellem to mennesker, og det er mit ønske, at vi fremfor alt mødes ligeværdigt; menneske til menneske. 

Jeg ser mennesker som eksperter på egne liv, og er mindre optaget af at give universelle svar.

Min erfaring spænder fra lettere problemstillinger til svære psykiatriske tilstande.

Jeg trækker bl.a. på mit arbejde med minoriteter, traumebehandling (PTSD, C-PTSD, relationelle traumer), familiebehandling, unge og psykiatri.

Særligt er jeg optaget af mødet med mennesker som har oplevelser med at stå i grænsefelter af samfundet, eller som blot bryder med dominerende samfundsnormer for det gode liv. Fx at opleve psykisk sårbarhed, neurodivergens (ADHD, autisme, m.fl.), fysiske handicap. At tilhøre en etnisk minoritet. At tilhøre en kønsminoritet (fx trans, nonbinær, interkøn, agender, m.fl.), en seksuel minoritet (bi+ /polyseksualitet, homoseksualitet, m.fl), at identificere sig som lgbtqia+ person eller blot at tilhøre en ikke-heteronormativ familiekonstellation.  

Specialiseret viden og mange års arbejde med traumebehandling betyder, at jeg møder forskellige psykiske tilstande med en faglig tilgang der er særligt sensitiveret for traumereaktioner. Traumereaktioner bliver desværre ofte misfortolket som værende statiske personlighedstræk, særligt når det drejer sig om udviklings - og relationelle traumer, hvilket risikerer at retraumatisere i det terapeutiske arbejde fremfor at udvikle og styrke.

Min tilgang er normkritisk. Det betyder, at jeg forstår normer for adfærd, tanker, følelser, krop, køn som sociale og kulturelle produkter. I specifikke situationer udløses inklusions - og eksklusionsmekanismer. På den måde kan undertrykkelse utilsigtet opstå i fællesmenneskelige rum hvilket kan skabe symptomer på mistrivsel hos det enkelte individ. Det kan få store personlige omkostninger når vi mister handlemuligheder og kontakt med vores grundlæggende livsudtryk.

Terapi hjælper ikke ved at reducere komplekse mennesker til simple modeller. Uanset om der ligger et aktivt valg eller en ufrivillig position bag, så kan tavshed og skam nedbryde og fastlåse livet. Som terapeut spiller min sociale baggrund, uddannelse, etnicitet, køn, krop, alder selvfølgelig også en rolle. Jeg er rundet af mit levede liv og bestræber mig derfor aktivt på at få øje på egne blinde vinkler. 

Det kræver mod at se konflikter i øjnene. Mod ikke altid at vide hvorhen man skal. Mod til at acceptere dét man står i og måske ikke kan ændre lige nu. Vi kan ikke ændre på andre mennesker, og vi kan ikke ændre dét liv som allerede er sket. Men vi kan ændre perspektiv og tilgang i en situation, og dermed oplevelsen af at være i den. Derfra opstår valg og dét som vi vælger at gøre, skaber en forandret virkelighed som er meningsfuld for os selv.

Gennem mit liv har jeg rejst meget, og jeg har boet og studeret i udlandet i flere år. At leve flere år af hverdagens liv i andre kulturer end den jeg voksede op i, har udfordret mine egne forforståelser af kulturelle spilleregler. "Dét man gør" forsvinder. På godt og ondt fik jeg fik nye koder og nye syn på min gamle kultur. Jeg er også uddannet kunstner BFA (dokumentarisk video/fotografi, kultur/kønsstudier). Kunstens rum er oftest undersøgende overfor normer og kulturelle praksisser. Kunstnerisk arbejde præger derfor også mit syn på mennesker, relationer, systemer og sætter kontinuerligt mine optikker i nye vinkler. At skabe værker i samarbejde med andre henover mange år har lært mig at stole på udfoldelsen af en proces jeg ikke kan se med det blotte øje. En proces der tager form selvom jeg ikke aner hvor den ender. At forsøge og at fejle. At gentage til noget tager form, og begynder at ytre sig i eget sprog. 

Gennem egne terapiforløb har jeg erfaret, at jeg kun udviklede mig når jeg både kunne reflektere men også uden det talte ord fik mulighed for at sanse og mærke via fokus på kropslige processer. Jeg søger således integration og sammenhænge for mennesker i deres helhed. Udover mit normkritiske grundlag i narrativ/systemisk terapi, er jeg derfor også uddannet i metoder indenfor kropsorienteret terapi, kreative processer og kunstterapi.